Ankommet!

Namaste i DK!

Det betyder hej paa napalesisk, og det udstraaler maaske, at jeg allerede er faldet rigtig godt til og fundet mig til rette. Jeg foeler mig ogsaa meget velkommen, hvorend jeg kommer hen, men hold fast, hvor er der meget, man skal vaenne sig til.

Vi landede midt mellem de smukkeste bjerge, og her i Kathmandu er der det smukkeste udsyn. Nede i dalen er der dog meget forurenet, og alting er stoevet og slidt. Gadebilledet er et flimmer af farver og mennesker, dyr, affald, biler, busser, dythorn, bedetrommer, messende munke-boenner, og luften er forurenet. Det er en sanseeksplosion uden lige, og det foerste doegn har vaeret saa overvaeldende.

Men jeg vil egentlig bare fortaelle, at jeg er ankommet og blevet godt indkvarteret hos en familie, som driver et lille home-stay. Dvs., at de har et stort hus, hvor de huser gaester som mig og Catrine, min rejsekammerat, der skal vaere her i laengere tid. Han har fra starten gjort det meget klart, at vi altid kan komme til ham, og vi skal lade ham vide, hvis vi er glade eller kede af det, eller hvis vi skal have hjaelp til noget, saa vi er i gode haender. Han bor der med sin kone og deres tre boern (to paa 13 og en lille datter paa 2 aar), men det virker som om, at det er samlingssted for hele familien, som er kaempe stor. Familiebaandende er meget taette her i Nepal, og han har altid en kontakt (my sister-in-law's older brother`s son), som kan hjaelpe os. Vi har saagar vaeret til bryllup i dag - ogsaa hos et meget langt ude familiemedlem. Det er helt vildt, som nepaleserne inviterer os ind i deres hjem og i deres hjerter, og man skammer sig naermest over alt det gode, de giver en. Jeg tror, at man som dansker skal vaenne sig til den overstroemmende varme, som ikke er udpraeget i saa hoej grad i Danmark.

Undskyld den udtrukturede og maaske lidt rodede melding fra Nepal, men jeg maa sige, at jeg stadig er meget rundt paa gulvet og overvaeldet over da mange foandringer. Hver gang jeg skriver en ting, saa vaelder den naeste op i mig, men det er umuligt at faa det hele med, men jeg forsoeger.

Jeg er sikker paa, at det bliver helt fantastisk hernede, og jeg glaeder mig til at laere mere om landet og til at kunne begaa mig paa egen haand.

Jeg haaber at kunne rapportere igen snart, og saa vil jeg forsoege at strukturere det lidt mere.
Haaber alt er godt derhjemme. Det er det her. Ingen daarlig mave endnu - det maa vaere en god ting.

Kaerligst Astrid