Dumheder fra Nepal

I tror måske, at det må være svært at begå sig i et af verdens fattigste lande. Jeg må nu sige, at den største udfordring består i at besinde sig og væbne sig med tålmodighed. Nepalesere har et helt specielt forhold til tid, og man arbejder med begrebet 'nepali time'. Det betyder, at hvis man aftaler at mødes ved 10 - 11-tiden, så kommer man kl. 12. Distance er også et flyvsk begreb, og hvis man spørger en nepaleser om vej, kan man være sikker på, at der er "fifteen minutes walk" til destinationen. Det viser sig dog ofte, at man befinder sig en times gåtur fra den ønskede position.

Nogengange kan det også undre mig, hvordan en tjener, hvis job hver eneste dag er at tage imod bestillinger, kan få "one black coffee, no suger" (antal vist med den ene finger og den anden pegende i menukortet) og "one fresh mango juice" (samme procedure) til at blive to kopper kaffe med sukker og en appelsinjuice på karton. Den slags fejl opstår hyppigt.
Og det kan undre mig, hvordan man som vejarbejder kan slippe af sted med at reperere huller i vejen ved at lægge jernstænger på langs af køreretningen, så alle kørertøjer kører fast i rillerne mellem stængerne. Manden kan vælge at lægge dem på tværs og på langs af køreretningen, og så vælger han at lægge dem på langs. Igen: det er mandens job, og han vælger den dårligste løsning af to.
Og hvem er den elektriker, som har placeret min stikkontakt i den øverste ende af trappen, så jeg kan gå op ad trappen i mørke og tænde lyset, eller slukke lyset og gå ned ad trappen i mørke.

Det er måske nogen af de samme mekanismer, som gør sig gældende, når man i Nepal kun formår at udvinde 1 procent af den potentielle vandenergi, der er tilgængelig. Taget i betragtning af, at Nepal er verdens andenrigeste nation når det gælder vandressourcen, så er det altså skidt. Der er i høj grad noget at tage fat på i dette land, og et godt sted at starte er ved uddannelse. Alt det, som vi tager for givet og slet ikke tænker over i DK, fordi vi finder det logisk, er mange gange et stort mysterium hernede, så det er virkelig gået op for mig, hvor meget viden gør i et samfund. Udfordringen er især stor her i Nepal, fordi mange unge rejser fra Nepal og studerer og slår sig ned i andre lande. Der er heldigvis rigtig mange volontør-projekter hernede, men det er en lang proces, ingen tvivl om det. Jeg håber, at man kan få dette land hevet ud fra fattigdom og uvidenhed, men at man stadig kan bevare kulturen. Den er meget udtalt hernede, og der er simpelthen så mange traditioner, festivaler, farver og sjov. Amerika har Hollywood, Indien har Bollywood og Nepal har Kollywood. Sådan håber jeg, at det forbliver.


Nepalesisk opslagsværk

Der er mange ting, som ikke er helt som i Danmark. Man har opfundet alternative løsninger på alt muligt, så jeg har udarbejdet et lille opslagsværk. Nu tænker I nok, at jeg overdriver, men det er faktisk ikke slemt med overdrivelserne i det kommende. Nepal er på mange måder så ekstremt, at man ikke behøver at overdrive for at få en god historie.

En lastbil, substantiv: Rank kvinde med fletkurv på ryggen. Denne er fastspændt med en rem, som går op over hovedet, således at ryggen og nakken er de bærende muskelgrupper. Kapacitet: enorme mængder; både volumen- og massemæssigt. Kan transportere ALT lige fra grus og mursten til møbler og andet pak-pak (selvopfundet ord af samme betydning som pik-pak, men af betydelig større dimension). Er i god stand indtil sit fyrretyvende leveår, hvor ryggen knækker sammen i en 90-graders vinkel (det er heller ikke en overdrivelse. Man ser dem jævnligt i gadebilledet med stok og næsen i jorden, fordi ryggen er krøllet som en krog). Hjulene på denne alternative lastbil består af et par udtrådte skum-klipklappere, som synes at være universel-skoen her i Nepal. Det skyldes nok mest, at den er så billig. Ergonomisk korrekt er den i hvert fald ikke. Det er vist kun os i Vesten, som finder det nødvendigt at spendere en milliard på en ergonomisk sko med gyngeheste-såler, så vi kan bestride den jævne, flade og asfalterede vej til børnehaven og hjem.

En kost, substantiv: et bundt kviste af en halv meters længde. Meget praktisk hvis man i forvejen har smadret sin ryg, da man arbejdede som fuldtidslastbil. Ellers bliver den mere praktisk hen ad vejen, når man smadrer sin ryg ved at feje. Overordenet må jeg dog konkludere, at det er hamrende upraktisk for menigmand at bruge denne kvistekost.

En ovn, substantiv: en sjælden anordning hvis man fx vil bage en kage. Da placeres en kæmpemæssig gryde på gasblusset i køkkenet, og man putter dernæst en mindre gryde ned i den store. Kagedejen fordeles i den lille gryde, og man lægger låg på den store gryde. Nu tænder man et bål oven på låget af den store gryde og står og vifter om det, baalet altsaa, indtil kagen er færdig.

Et transportmiddel, substantiv: alt, hvad man på flade dæk og skramlende motorer kan tvinge frem. Mængden af det, der kan transporteres på disse kørertøjer stiger ekspotentielt med antallet af hjul. Tohjulede cykler kan således transportere 100 kg ris, 100 kg cementpulver, fungere som en rullede frugtbutik eller transportere 30 meter lange bambus- eller jernstænger. Er det en motoercykel, kan man snildt smække en kalveside på styret og sidde en hel familie på sædet (mand, kone, to børn og et par skoletasker).
Trehjulede kørertøjer fungerer som regel som rullende boder med alskens sortiment fra elektronik til mad og snacks. Kan også bruges, hvis man skal have flyttet hele sit indbo fra et sted til et andet.
Er man velsignet med et firehjulet køretøj, så kan man transportere ALT i hele verden. Er der tale om en bus (en minivan fungerer som busser her i Nepal), så er der således altid plads til en ekstra, og ikke nødvendigvis en med Rexona. Min rekord er små 30 mennesker i en minivan, og det på trods at hul direkte ned til vejen ved førerens gearstang.

En vej, substantiv: enhver given passage, der lige akkurat tillader en bil at klemme sig igennem. Vejens tilstand og hældning er underordnet. Fuldstændig underordnet. Det er saaledes ikke sjaeldent, at taxa'en dytter hidsigt af en, naar man med trekkingsko gaar paa den lille, naturyndige grussti, som snor sig op ad en bjergside. Der er altid en industri for en bleg amerikaner, der ikke gider gaa selv.