God paaske !

Der er virkelig forandring i luften her i Nepal. Og med forandringen blander fluerne sig - de summer lystigt omkring nu. Det er som om, at fem-hundrede-og-tre-og-tyve-milliarder bananflueæg er udklækket i løbet af de sidste fire dage, og de er alle af den dovne slags, som man ser kravle rundt i øjenkrogen på udsultede afrikanske børn i nødhjælpsreklamerne. De sidder bare alle sammen på mig og mine bananer.

Det er vejret, som har ændret sig i Nepal, og jeg forstår nu, hvorfor nepaleserne gik rundt med hue og dynejakke, da jeg ankom i januar og egentlig syntes, at det var noget så sommerligt og lunt. Jeg tager det tilbage på stedet, for NU er det blevet sommerligt og lunt, men desværre på den måde, hvor ens hud bliver helt fedtet som om man har badet i Sprite. Men det mindes jeg nu ikke, at jeg på noget tidspunkt har gjort.

Det er nu meget godt med forandringerne, for det er forandringer og forskelligheder, der gør én opmærksom på, hvordan livet leves. Ensformighed sløver og luller én ind i faste rutiner, og man får ikke sat spørgsmålstegn ved noget som helst. Netop derfor er det også helt fantastisk, at Emma nu kommer herned og skal tilbringe påsken med mig i Nepal. Jeg glæder mig til at opleve hende opleve det hele for første gang, og se de ting, som for mig blot er blevet hverdag. Det bringer måske nye ting i fokus, som jeg kan poste her på bloggen og stjæle credit for. For hvem ved; jeg er måske blevet helt blind på aberne i snor, eller på bjerggederne, der kravler rundt, eller på skraldevognen, der tøffer af sted med verdens højeste skraldetårn på ladet, som bare skriger "Hold, hold! Det går gal'". Men det gør det nu sjældent. Går gal' hernede altså. Og det er selvom man står på stålstiger og fikser el- ledninger, der mest af alt ligner edderkoppespin og mindst af alt ligner noget, man har tiltro til ikke giver en helvedes masse stød. Og selvom alle kører som en brækket arm og uden kørekort (men bare rolig - de øver sig i slalomkørsel på de lokale fodbold/støvbaner). Ja, alt den slags glemmer jeg måske helt at skrive om, fordi det slet og ret er blevet min hverdag. Og det kan man jo ikke just sige, at det er for jer i Danmark, så det vil måske alligevel være spændende for jer at høre om.

Så jeg byder Emma velkommen i morgen (I MORGEN! HVOR ER DET VILDT!), og jeg glæder mig som jeg-ved- snart-ikke-hvad til at bruge tiden med hende og til at opleve hende opleve Nepal. Det må jo være en dobbelt-oplevelse, og dobbelt op er altid godt.

Det betyder nok, at der bliver stille på bloggen påsken over, men I kan hilse og sige, at jeg har det GODT!

Rigtig god påske!