Hyldest til Nepal

Og så skriver jeg om romantikkere og stylter og gedelort i en dåse (jvf. mit tidligere indlæg), men jeg må sige jer, at I hellere må læse denne blog med lidt kilde-kritik i baghovedet, for i den anden ende af bloggen (altså min ende) sidder der en pige (det er mig), som ikke har fået en leverpostejsmad i to fulde måneder. Ja, faktisk ikke så meget som en skive rugbrød. Og en kogt kartoffel har jeg fået blot en enkelt gang, da jeg forsøgte at lave dansk mad til min nepalesiske familie (nu tænker I nok, at det gik galt, fordi jeg er en klovn i et køkken, men jeg må nu sige, at det blev en vældig succes, og grunden til, at jeg skriver "forsøgte" at lave dansk mad skyldes, at det er svært at tilberede dansk mad med nepalesiske råvarer og på to gasblus). Nå, men tilbage på sporet - vi kom fra det med romantikkeren og kildekritikken. Det jeg mener er, at I derhjemme må huske på, at jeg måske kommer til at romantisere Danmark, når jeg sidder fast i Nepals støjende, osende, oftest stillestående trafik midt på deres lusede veje med huller i, dynger med skrald og lastbiler, der synes de skal lave u-vendinger midt i myldretiden (hvorfor gør de det? Lastbilerne, altså. De kan umuligt have en GPS i forruden, som fortæller dem, at de skal foretage en u-vending). Alt dette kommer nok Danmark til gode. Derfor vil jeg her skrive et indlæg, som hylder Nepal. For Nepal er et dejligt sted, og jeg elsker Nepal, og jeg føler mig hjemme i Nepal. I Nepal er jeg både glad og tryg, og ikke en eneste gang har jeg oplevet - eller så meget som følt - at nogen vil mig noget ondt. Og i Nepal kan alt lade sig gøre. Nu skal I bare høre om alle de dejlige ting i Nepal.

Bananer i Nepal er halvt saa store men dobbelt saa gode, som man normalt kender dem. De er mere søde og har mere smag, men bliver ikke bløde, selvom de er så søde. Det er normalt noget man må gå på kompromis med, hvis man som jeg ikke så godt kan lide bløde bananer. Og så kan man købe dem for en skillig i en bod på hjørnet, som jeg passerer hver dag til og fra skole. Den stumme mimik-kommunikation med frugtdamen er et ritual i sig selv, og nu er jeg endda begyndt at få to ekstra bananer med efter jeg har betalt. Det er Nepal - meget mere sødme, og ikke den der bløde, halvraadne slags, hvor hver ting man giver væk bliver holdt op imod, hvor meget man selv får igen.

Og så er det så meget sjovere at køre med bus hernede. Godt nok er trafikken langsom og støjende, men i busserne er der hindi-musik af den slags, som chaufføren godt kan lide (faelles for buschaufoerere er, at de godt kan lide vild musik), og så er hele resten af bussens passagerer tvangsindlagt til at høre det. Og så falder man altid i snak med folk bussen - enten fordi de selv henvender sig i interesse, eller fordi man selv gerne vil have bekræftiget, at man er kommet på den rigtige bus. Det udvikler sig tit til en small talk, som fx da en veluddannet nepaleser oversatte for mig, at den ældre dame, som sad mast op mod mig, havde kvalme og følte, at hun skulle kaste op. Jeg kunne dog slappe helt af, for han havde sagt til hende, at det var psykologisk, og at hun bare skulle tænke på noget andet - saa skete der ikke noget. Ja, nepalesere er altid så hjælpsomme - i enhver situation.

Og så elsker jeg Nepal, fordi man her kan fikse alting. Forleden dag sad jeg og læste avis ved spisebordet, da jeg hørte en lyd præcis som når Tom brager igennem et kæmpe vindue i forsøget på at fange Jerry (der er her tale om tegneserien Tom & Jerry). Det viste sig at være den yngste knægt, Norke, på 8 år, der havde smadret en rude i huset med en fodbold. Der var efterfølgende en ordentlig skideballe i stedet for lyden af trompeter og bækkener. Nå, men i hvert fald blev en ny rude sat i i løbet af en halv time, og det kostede mindre end en æske chokolade. Jeg tror det samme gælder bilerne - blikdåser, som man for længst ville have opgivet at redde i DK, kører gladeligt op og ned ad stenede grusveje.

Og så er Nepal dejlig, fordi vejrudsigten indskrænker sig til en fra-dag-til-dag-prognose, der lyder "fair throughout the country" :)

Alting er også mere ligetil i Nepal. Der er faktisk ikke rigtig noget, der er højtideligt. Heller ikke det, man skulle tro var højtideligt. Fx sker det kun i Nepal, at man kommer hjem fra skole og finder huset tykt af røgelse. Det viser sig så, at huset skal have nye bedeflag på taget, så man har hidkaldt en munke-Lama til at velsigne alle flag og mennesker i huset. Han sidder så midt i huset og bimler med klokker og trommer og messer derudad, mens husets aktivitet fortsætter uanfægtet.

Og børn i Nepal er bare så meget bedre til at lege. Som jeg før har været inde på, så leger de bare på den rigtig sunde, aktive, simple måde. Og så leger de altid i en stor flok på åbne arealer, så snart de får fri fra skole. Og de leger og leger helt indtil deres ældre søskende eller forældre henter dem hjem til aftensmad.

Og så er maden lækker i Nepal. De får meget ris, men jeg er begyndt at elske det. Og man kan tilberede det med alskens tilbehør, og det er de bare gode til.

Det er også kun i Nepal, at hundene strejfer herreløse omkring, mens det er gederne, som bliver luftet i snor.

Og så er det her min første rejse og første gang, at jeg på den måde får et nyt perspektiv på livet, så selvfølgelig er Nepal helt speciel for mig. Jeg føler mig hjemme i Nepal. Især fordi, at jeg nu kender alle rutiner og ansigter, jeg møder på vej til og fra skole. Selv de herreløse hunde hører til i hvert sit område. Og den skaldede papegøje og den lille shop, som har en abe i snor. Jeg kender det hele nu, og det er ikke så ringe endda.

Og for at goere det til en aegte hyldest, saa vil jeg slutte af med et link, hvor man kan hoere den nepalesiske nationalmelodi, for den er ogsaa noget saa god. Paa computeren jeg sidder ved nu, er der ingen lyd, men jeg haaber, at jeg har fundet en god version. http://www.youtube.com/watch?v=9E40D796Dik
Sangen handler om Nepals forskellighed - kulturelle, religioese, sproglige, racemaessige og landskabsmaessige forskelligheder - der er som blomster, som sammen skaber en smuk blomsterkaede. Aah, ja - Nepal er blevet mit hjertebarn.