Nyheder - nu fra Danmark

Selvom det er længe siden, at jeg sidst postede på bloggen, så vil jeg alligevel samle tråden op, hvor jeg slap. Jeg indser nemlig nu, at der er en frygtelig fejl at rette op på: De fem-hundrede-tre-og-tyve milliarder nyudklækkede bananfluer sidder ikke ALLE sammen på mig. Faktisk kan man lave et lagkagediagram over de steder, de sætter sig.

50 % sætter sig på kødet, der ligger henslægt på slagternes beskidte borde.

20 % sætter sig på kødsaften, der løber ned langs forsiden af slagternes beskidte borde.

20 % sætter sig på grønthandlernes frugt mens de resterende

10 % sidder på mig og mine bananer.

Og nu hvor du kender til fordelingen af fluer i Nepal, så vil du måske gerne have noget læsestof med lidt mere kød på. Og det kødben jeg smider til dig kommer i dag til at handle om magelighed og bekvemmelighed. Det har vi nemlig satans meget af i vores vestlige verden, og det er først rigtig gået op for mig, efter jeg har levet i Nepal. Jeg var faktisk begyndt at vænne mig til denne ikke-magelighed, og efter to-en-halv måned tænkte jeg nærmest ikke over det.

Men SÅ skete der to ting. Den ene ting er ret sjov. Skæbnen vil nemlig (og tillad mig at bruge sådan en slidt frase, men jeg synes nu det er på sin plads i denne sammenhæng, for det forekommer mig at være et helt utroligt tilfælde. Og derfor gentager jeg det lige efter parentesen) Skæbnen vil nemlig, at der lige under mit lille værelse ligger en lille shop. Sådan en, hvor man kan købe kiks og nudler og andre basisvarer (ja, nepalesiske basisvarer). Det viser sig, at shop- ejerens søde datter, min gode veninde, i morgen rejser til Danmark for at være au pair hos en familie i Horsens - blot 20 km fra hvor jeg bor. Så det sidste stykke tid har jeg hørt mig selv fortælle, at man i Danmark har en maskine til at vaske både tøj og tallerkener, og at vejene er store og brede og uden huller, og at der altid er strøm, og at alle har både computer og net og at telefonen altid virker og at man kan tage varme bade og se tv dagen lang. Og hun gjorde store øjne, og det kan jeg godt forstå, for jeg begyndte at forestille mig det førstehåndsindtryk hun får, når hun kører fra lufthavnen til Horsens på jævne veje i støjfri trafik og over enorme broer, der ikke er udstyret med skilte som "The bridge is damaged - only one vehicle at the time". Hvem mon er mest rundtosset over samfundets forskelligheder - hende eller mig?

Og så er der den anden ting. Emma kom nemlig til Nepal med en stribe ugeblade, hvor jeg chokeret kunne læse, at Sandra Bullocks mand har været hende utro (GISP!). Og ikke nok med det; som Kig Ind formulerer det på forsiden: "Elskerinden er nazist og pornomodel!" (NEJ!) Og da måtte jeg sætte mig på min seng (men ej for hårdt, for sengen er selv ganske hård) med åben mund, for det slog mig, at det måske er det al den magelighed fører med sig, hvis man ikke er varsom. Der er lige præcis nul nepalesere, der definerer sig selv som nazist og pornomodel, for det har de simpelthen ikke overskud til. Forestil dig at skulle lave ris-retter tre gange om dagen, vaske alt tøj i hånden (og om lørdagen også sengetøjet) samt selvfølgelig den almindelige opvask. Og hvis du ikke er en heldig en, så må du hente vandet ved den lokale fælleshane. Og gulvet fejer du med den tidligere omtalte kvist af en halv meters længde. Og om aftenen (tidligt om aftenen, for der er ikke meget at blive længe oppe for, når man ikke har strøm) trækker du ikke kun tæppet op over dig selv, men også over din kusine, med hvem du deler seng, og du falder i søvn til lyden af din bedstemors snorken, for hun ligger i sengen en halv meter fra dig sammen med din lillebror. Og når du vågner, tradsker du med slippers ud på toilettet, som i sin enkelthed blot er et hul i jorden, og bagefter kan du begynde på alt det, du gjorde dagen før. Og så tror jeg ikke, at du kan svinge dig selv op til at være nazist og pornomodel.

Så vær varsom med al den magelighed - den giver plads og frihed til at definere sig selv helt forskruet, hvis man ikke er varsom. Og det er også al den magelighed, der har givet Kandis-Johnny "vokseværk", og det skyldes ifølge Se & Hør kæresten Ditte, der "slæber store, tunge bæreposer med hjem fra supermarkedet i Hurup". Og det er også den magelighed, der får Annie Fønsby til at ligne et ødelagt stykke legetøj fra Toy Story. Og det er al den magelighed, der får os til at læse den slags pjat i kulørte magasiner.

Men tag nu ikke fejl af mig. Magelighed og bekvemmelighed er det bedste i verden, og hvor jeg dog glææææder mig til at få et ordentligt bad til lyden af P3. Det er bare skønt!